Malváceae


I Malváceae er følgende planter indsamlet:

60 Málva moscháta L.
61 Málva moscháta L. 'Alba'
62 Lavátera thuringíaca L.
63 Lavátera triméstris L. 'Mont Blanc'
64 Altháea officinalis L.
65 Álcea rósea (L.) Cav.


Malváceae, Katost-familien

Skruestillede, hele til lappede, ofte håndnervede blade. Ofte store blomster med skæve kronblade. Kronbladene forneden sammenvoksede med støvbladsøjlen. Oftest mange støvblade, hvis tråde danner en søjle. 1 griffel, der er grenet foroven.

Málva, Katost

Urter med rundagtige, lappede eller snitdelte blade. 3-bladet yderbæger tilvokset kronen. Blomster enkeltvis eller flere sammen i stande fra bladhjørnerne.

Málva moscháta L., Moskus-Katost

Flerårig urt med fligede stængelblade. Stængel med udstående, ikke stjerneformede hår. Blomster hvide eller lyserøde. Svag moskuslugt.

'Alba'
Rent hvide blomster.

Lavátera, Poppelrose

Planter med hårede stængler. Mere eller mindre lappede, hårede blade. Store, stilkede blomster med yderbæger bestående af 3-6 sammenvoksede blade.

Lavátera thuringíaca L.

Indtil 2 m høj, flerårig urt med 3-5 lappede blade. Blomster purpurrosa, enlige i bladhjørnerne.

Lavátera triméstris L., Mamelukærme

Enårig urt med hårede, afrundede til 3-lappede blade. Enlige blomster i bladhjørnerne.

'Mont Blanc'
Indtil 60 cm høj urt med rent hvide blomster.

Altháea, Stokrose

Indtil 3 m høje, enårige til flerårige, stivhårede urter med håndlappede blade. Under 3 cm brede blomster med trindt støvtrådsrør.

Althaea officinalis L., Læge-Stokrose

Urt med grålige blade og blegrøde kronblade.

Álcea, Stokrose

Indtil 3 m høje, to- til flerårige, stivhårede planter med afrundede til rundlappede blade. Yderbægerblade, 5-6, smalle, sammenvoksede ved basis. Blomster bredere end 3 cm. 5-kantet støvtrådsrør.

Álcea rósea (L.) Cav., Almindelig Stokrose

3-5-lappede blade. Blomster rosa, hvide eller violette.

Tilbage til indholdsfortegnelsen