Violáceae


I Violáceae er følgende planter er indsamlet:

71 Víola reichenbachiána Jordan
72 Víola álba Besser
73 Víola cornúta L. 'Pretty'
74 Víola Wittrockiána-hybrid (Banko serie) 'Blå/Hvid Banko'
75 Víola Wittrockiána-hybrid (Banko serie) 'Gul Banko' m/øje
76 Violá Wittrockiána-hybrid (Banko serie) 'Mørkeblå Banko' m/øje


Violáceae, Viol-familien

Urter eller vedplanter med regelmæssige eller 1-symmetriske blomster. 5-tallig, fribladet krone, ofte med spore. 2- eller 5-støvblade forsynet med nektarier. Tvekønnet.

Víola, Viol

1-symmetriske blomster. Bægerbladene har ofte et bagudrettet, grønt vedhæng. Det mediane kronblad sporebærende.

Sektion Viola, Egentlige Violer

Flerårige urter med små, ikke bladlignende akselblade.

Víola reichenbachiána Jordan, Skov-Viol

5-20 cm høj, flerårig urt med hjerteformede blade. Kronblade smalt aflange, blåviolette, de nedre med mørkplet. Bægerblade spidse. Spore spinkel, tilspidset, blålig og ofte lysere end den øvrige kronen.

Víola álba Besser, Hvid Viol

Flerårig urt med kort rhizom og bladroset. Mørkegrønne, glatte eller hårede blade. Blomster med hvide eller violette, ca. 2 cm brede kronblade. Blomstrer som reglen det første år efter såning.

Sektion Melanium, Stedmoderblomster

En- til flerårige urter med store, bladlignende, ofte delte akselblade. Griflen knæbøjet ved basis

Víola cornúta L., Horn-Viol

Flerårig urt. Indtil 1,5 cm lange akselblade, af længde med eller længere end bladstilken. Blomst med let krum spore.

'Pretty'
Ca. 15-20 cm høj urt. Blomstens 3 nederste kronblade gule, de to øverste marmoreret lilla.

Víola Wittrockiána-hybrid, Stedmoder

En- eller toårig urt. Langstilkede, rundagtige blade og lyreformede akselblade. Optil 5 cm brede blomster med kort spore.

'Blå/Hvid Banko'
Krone med 2 hvide-lyseblå og 3 blå kronblade. Vinterhårdfør.

'Gul Banko' m/øje
Blomst med gule kronblade og sort øje. Vinterhårdfør.

'Mørkeblå Banko' m/øje
Blomst mørkeblå med blåt øje. Vinterhårdfør.

Tilbage til indholdsfortegnelsen