"Hendes Majestæt Dronning Ingrids Herbarium"

Udarbejdet af Brian Christensen og Philip Skou

Denne tekst beskriver forholdene som de var til og med sommeren 1996.
Forholdene kan have ændret sig siden da.


Gråsten Slot og Slotshave

I 1604 lod Gregers Ahlefeldt det første Gråsten Slot opføre. Dette blev bygget, hvor det nuværende er beliggende og var færdigt i 1616. Slottet bestod af hovedbygning og tilhørende avlsgård bygget på en halvø i Slotssøen. Den første Slotshave blev anlagt i fransk stil antageligt omkring midten 1600-tallet. I slutningen af 1600-tallet blev slottet bygget om til et prægtigt barokslot, og haven blev samtidigt forbedret med orangeri, kunstfærdige bede, skulpturer og sjældne planter. Slottet blev i 1725 solgt på tvangsauktion til Hertug Christian August I og blev herefter kun benyttet som sommer- og jagtbolig. Da slottet var dyrt at bebo blev det kun sparsomt benyttet og vedligeholdt. Slottet forfaldt hurtigt og orangeriet blev nedrevet kort efter salget. Under en restaurering i 1757 nedbrændte slottet. Slotskirken blev reddet, men flere kunstneriske og kulturhistoriske kostbarheder gik tabt ved slotsbranden. Slottet blev kun delvis genopført, og Slotshaven blev omlagt til en engelsk landhave med rislende vandløb, bugtede stier og udsigtshøje. I året 1842 opførte Hertug Christian August II midterbygningen på Langegangen, som havde forbundet de to fløje. I den efterfølgende periode havde slottet skiftende ejere. Den Danske Stat køber i 1921 Gråsten Slot. I 1935 bliver slottet overrakt til kronprinseparret som bryllupsgave. Slottet er siden 1936 blevet benyttet som sommerresidens. Slotshaven var sprunget i skov (Andersen, 1986) og blev i 1935-36 omlagt med store staudebede, som kan ses i dag, og haven blev holdt i engelsk stil. Siden da er der hvert år blevet lavet forskellige forandringer f.eks. nye bede og beplantninger.

I dag er det De Kongelige Slotte og Haver under Slots- og Ejendomsstyrelsen, som står for Gråsten Slotshave. Til haven er der foruden Gråstens slotsgartner igennem 32 år, P.B. Moseholt, tilknyttet 7 gartnere og 2 elever, og om sommeren er der ekstra personale, så den samlede personalestab er på i alt 12 personer. Gråsten Slotshave består af selve Slotshaven på 20 tønder land og et gartneri på ca. 3 1/2 tønde land.

I gartneriet holdes de gamle traditioner i hævd. Gartneriet laver alle udplantningsplanterne til Slotshaven. Dette er bl.a. grunden til, at haven har et meget rigt sortsortiment. Dette giver mulighed for at dyrke planter, der ikke er i produktion i Danmark ved at købe frø fra England og derved selv opformere planterne. Planter, der normalt ikke ville kunne trives ved almindellig produktion, giver det også mulighed for at dyrke, da planterne efter at være blevet sået og spiret i væksthuse bliver plantet ud i drivbænke, hvor de bliver afhærdet før udplantningen finder sted. Ved gartneriet findes en stor urtehave, hvor der dyrkes grøntsager og frugter til hofkøkkenet, der hver dag får friske forsyninger, når slottet bebos. Ved gartneriet produceres endvidere snitblomster til udsmykning af slottet og Slotskirken.

Hendes Majestæt Dronning Ingrid køber hvert år frø fra Chiltern Seed og Thomson & Morgan i England. Frøposerne bliver sendt til Gråsten med en beskrivelse fra Hendes Majestæt om, hvordan planterne ser ud, og evt. hvor de kan udplantes. Det er fra disse indkøb haven får sine specielle planter, og derudover køber Slotgartneren frø hos L. Dæhnfeldt. Desuden indsamles frø fra Slotshaven for at bevare planter med særlige egenskaber, der er udgået af frøfirmaernes sortimenlister. De første sommerblomster fordelt på omkring 80 forskellige sorter sås omkring 1. februar. Udplantningen finder sted i perioden fra 10. maj til 5. juni, og i alt udplantes ca. 25.000 sommerblomster hvert år.

Gråsten Slotshave er åben for offentligheden, dog med undtagelse af Prinsessehaven og den periode, hvor Hendes Majestæt opholder sig på Slottet. Haven er vel besøgt, og turister kommer valfartende i store busser for at se haven heriblandt mange haveforeninger.

Stauderne findes hovedsageligt i forhaven i store bede med mange sammen, og det er for det meste traditionelle arter som f.eks. Paeónia, Phlox, Delphínium. De høje stauder er elegant bundet op ved hjælp af grene og kviste, der helt usynligt støtter planterne. Ind imellem stauderne, især foran disse, plantes sommerblomster for at skabe større farvevariation. Disse blomster stammer fra havens egen frøindkøb ofte fra L. Dæhnfeldt, og det er de gængse sorter, der findes her.

Lílium og Állium har deres eget bed ved poolen, og heraf har det fået navnet Liljebedet. Liljerne er næsten alle af hybrid oprindelse.

På grænsen mellem haven og Slotssøen er anlagt en blomstereng omgivet af ellesump. Blomsterengen er anlagt på et tidligere stykke græsplæne med majliljer i. Arealet blev omlagt efter majliljernes afblomstringen og en speciel blomstereng frøblanding med græsser, en- og flerårige blomster blev udsået. For at løse problemet, med at planterne vælter ved store regnskyl, udsås havre, som de øvrige planter kan støtte sig til. Til september bliver engen slået med le for at holde græsset nede og fremme blomsterfloraen. Derudover skulle blomsterengen kunne passe sig selv, men man har valgt i enkelte pletter at oprive jorden og udså enårige blomster såsom valmuer og kornblomster.

Midt i haven er Det Hvide Bed anlagt, som navnet antyder forefindes, der kun hvidblomstrende planter i dette bed. Bedet er anlagt som et stenhøjsbed, og her findes mange stenhøjs- og pudedannende planter som f.eks. Sédum, Diánthus og Cerástium.

Dagliljebedet er anlagt imellem Billeddammen og bækken, og i bedet findes havens samling af Hemerocállis. Disse er plantet mellem Hósta.

I haven findes en stor samling af roser både gamle og moderne roser. Mange af de nyere roser er danske fra rosenforædlerfirmaet Poulsens Roser.

Foran Prinsessehuset er dufthaven anlagt med små kvadratiske bede, som foruden de velkendte krydderurter såsom Thýmus, Sálvia og Melíssa også indeholder en samling af duftgeranier som f.eks. Muskatgeranie og Rosengeranie. Op af det stråtækte Prinsessehus vokser stokroser og imellem disse rosmarin, som står ude hele året rund til trods for, at rosmarin ikke er hårdfør i Danmark.

I selve Prinsessehaven udplantes hovedparten af de planter, som Hendes Majestæt har hjemkøbt som frø, og det er hovedsageligt sommerblomster, der plantes. Derfor er det netop i Prinsessehaven, at mange nye og spændende planter befinder sig.

På østsiden af billeddammen, findes der en skovbevoksning, og under og imellem de gamle træer er plantet Rhododéndron. Under Rhododéndron vokser Árum, Prímula, Thalíctrum, Aquilégia sammen med Aegopódium og Géum. Denne blanding af naturlig flora og haveplanter falder ud i ét, således at man ofte er tvivl om, hvad der er plantet, og hvad der er selvsået. Dette er netop et af kendetegnene ved Slotshaven, at man flere steder i haven oplever flotte velanlagte bede ved siden af selvsåede bevoksninger. Herved er skabt en fin balance mellem naturen og de velfriserede anlæg. Dette skaber gode levesteder til dyrelivet. I haven findes et rigt fugleliv. For eksempel bliver den hyppigt besøgt af den sjældne Isfugl. Derudover lever mange frøer og guldsmede i haven. Desværre skaber haven også levesteder for mindre velkomne dyr som myg og snegle.

Tilbage til indholdsfortegnelsen